HJEMMETRÆNING
Her på siden kan du få inspiration til effektive hjemmetrænings øvelser – både med og uden redskaber. Øvelserne er for alle uanset om du er nybegynder, øvet eller derimellem.
Mangler du træningsudstyr til din hjemmetræning, finder du det lige her på webshoppen og ude i vores mange SPORT 24 butikker.
Særligt hjemmetræning har mange fordele; du sparer tid til og fra træningscenteret, du kan træne, når du har tid og lyst, og du kan samle familien til en hyggelig omgang fællestræning, hvor alle kan være med.
Rigtig god træning!
HJEMMETRÆNING: BEN
HJEMMETRÆNING: MAVE & RYG
VIDEO: MORGENYOGA
VIDEO: STYRKETRÆNING
Træning kræver ikke fitness-abonnement – du kan nemt træne derhjemme
Hjemmetræning bliver mere og mere udbredt. Måske fordi vi får mere travlt i hverdagene, eller måske har folk fået øjnene op for, at det er en fantastisk måde at holde kroppen aktiv på, hvis fodboldsæsonen er slut eller træningscenteret ligger for langt væk.
Hvad er hjemmetræning?
Begrebet hjemmetræning dækker over mange grene, og i princippet kan al træning være hjemmetræning. Styrketræning, cardio, yoga, løb eller cykling. Alle disse træningsformer er nogen, som du sagtens kan lave uden et abonnement til dit lokale træningscenter, eller lave præcis når DU har tid og overskud. Om du vælger at indrette et helt rum til din træning, nøjes med at træne på stuegulvet eller træner i det gode vejr i haven er helt op til dig. Og det er én af de mange fantastiske ting ved hjemmetræning – at det er tilpasset lige netop dig og din hverdag, men mere om det nedenfor.
5 gode grunde til at træne derhjemme
- Det er tidsbesparende. Ved at vælge hjemmetræning fremfor at træne i et træningscenter sparer du tiden frem og tilbage til centeret.
- Der er altid plads. Der er ikke noget værre end at møde ordet ’venteliste’, når du lige har sat dig op til at skulle træne.
- Det er billigt. Du slipper for det dyre fitness-abonnement, som du (måske) alligevel ikke får brugt så tit, som du gerne ville.
- Fokus er kun på din træning. Når du træner i din stue, behøver du ikke tænke over, hvordan du ser ud, så du kan koncentrere dig 100% om din træning.
- Du styrer tempoet. Om det er tempoet i øvelserne eller tempoet i musikken er ligegyldigt. Det er DIG der har kontrollen og bestemmer, hvor, hvordan og hvornår du vil træne.
Skal man bruge træningsudstyr til hjemmetræning?
Du behøver ikke nødvendigvis at skulle købe nyt træningsudstyr, når du vil begynde din hjemmetræning. Du kan sagtens bruge mange af de ting, som du allerede har derhjemme. En stol og nogle klude kan være rigtig gode træningsredskaber, når du laver både styrkeøvelser og core-træning. En god investering vil dog være en måtte, som gør det mere behageligt, når du skal lave øvelser på gulvet.
Ønsker du derimod at have det mest basale udstyr til rådighed, kan vi anbefale dig at kigge på vores TRX-udstyr, som du kan bruge til at træne hele kroppen, og som er skabt til effektiv hjemmetræning. Derudover kan vi tilbyde en række forskellige håndvægte, kettle bells, træningselastikker, bolde og meget andet træningsudstyr til forskellige behov.
Brug din krop som vægt, når du træner hjemme
Hvis du ikke er typen, der elsker udstyr, kan du som tidligere nævnt sagtens træne effektivt uden. Her får du et hurtigt oprids over nogle simple men effektive styrketræningsøvelser, du kan lave derhjemme, hvor du kun bruger din krop som vægtstang.
Styrkeøvelserne kan inddeles i øvelser for overkrop og underkrop:
Øvelser for overkroppen
Armbøjninger: De helt klassiske armbøjninger er perfekte, når du skal træne derhjemme. Her træner du bryst, skuldre og arme og får opbygget både styrke og udholdenhed.
Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan du laver armbøjningerne korrekt, kan du læse vores guide, hvor Julie Bruun guider dig igennem 5 enkle trin til at lave den perfekte armbøjning.
Mavebøjninger eller Planken: Hvis du ønsker at styrke dine mavemuskler og derved få en stærkere core, kan du opnå dette med enten mavebøjninger eller Planken.
Øvelser for underkroppen
Squats: Squats er en super styrkeøvelse for primært dine lår og baller, men også får dine hofter, mave og ryg. Derudover styrker du også din balance og din koordinationsevne, så det er bare om at komme i gang med at lave squats.
Lunges: Lunges er igen en rigtig god og effektiv øvelse for dine for- og baglår samt din core. Når du laver lunges træner du – udover styrke – også din hoftemobilitet og din balance.
SPORT 24 hjælper dig i gang med din hjemmetræning
Hos SPORT 24 finder du alt, du behøver til at komme i gang med at træne derhjemme, så det blive svært at finde en undskyldning for at lade være. Hvad enten du er på jagt efter det helt rigtigt træningsudstyr, så du kan forvandle dit kontor til et svedigt træningscenter, dit soveværelse til en afslappende yogaklasse eller har behov for nyt løbe- eller cykeludstyr, har vi lige det, du står og mangler.
Mangler du inspiration til dit hjemmetrænings program eller søger du efter enkle men effektive øvelser, kan du på vores blog finde en masse inspiration, som hjælper dig i gang med din hjemmetræning.
Her finder du både videoguides med øvelser, hvor vores eksperter guider dig igennem yoga-øvelser og forskellige styrketræningsøvelser både med og uden redskaber.
For at give dig den bedste træningsoplevelse har SPORT 24 teamet op med fysioterapeuter og fitnessinstruktører, så du er sikker på, at lave øvelserne korrekt.
Bloggen indeholder også artikler med gode råd til din træning, artikler om nogle af vores produkter samt artikler om vores podcast #MinMikrofon, som stiller skarpt på nogle af sportsverdens ambassadører og udøvere.
